Det er ikke let, det blir for meget
 

det er ikke let

de fleste synes ofte

at det hele simpelthen bliver for meget

og standser midt i deres aktiviteter

fordi det ikke er let at være dem

og hvis bare de andre foretog sig lidt mere

og hvis der bare var lidt mere drøn på dem

så var det ikke altid så nødvendigt

at man selv kørte det hele


det er ikke let at være en selv

og hver gang man kommer til at tænke sådan

så skal man prøve at skifte sig selv ud med en anden

og vælge et billede af hverdagsdanmarkshistoriens rikssalbum

og forestille sig hvordan det er at være vedkommende


tænk på hvordan det er fx at være enlig mor

det er ikke let at være enlig mor

så bor man i sådan en toværelses atriumsgård i Tåstrup med offentlig boligstøtte

og alle andre omkring en er også enlige mødre eller fremmedarbejdere

og man får aldrig en chance for at komme hjemmefra

for børnene er der jo altid og kræver en fuldstændig

og henne på reolen står stadig billedet af ham man fik dem med

og som man troede det virkelig skulle blive til noget med

og som nu ikke engang gider komme og se til dem engang imellem i weekenden

og man er altid helt alene med sine egne tanker

og når det endelig lykkes at få nabomoren til at tage børnene en aften

så man kan komme lidt ud i byen


og når man så for en gangs skyld ikke går alene hjem

så bliver fyren altid panisk og farer ud af vinduet når han hører ungerne

eller også regner han med at han lige kan komme og knalde og forsvinde

fordi enhver ved at en enlig mor er et let offer

det er ikke let at være enlig mor


Og hvis det så endelig er lykkedes og man har truffet en fyr

og man kan li’ ham

og man kan forstå hvad hinanden snakker om

og man kan holde hinanden i hånden

og se hinanden ind i øjnene

uden at føle sig som Ghita Nørby og Ebbe Langberg
i et lystspil fra Nordisk Film 1960

og han er ikke bange for børnene

og de kan li’ ham og spørger selv om de må kalde ham far

og man er ved at planlægge sommeren sammen

8 dage sydpå


og for første gang skal man være sammen hele dagen

kun han, hun og børnene

og så er det at brevet kommer dumpende ind af brevsprækken en morgen

brevet fra hans kone der fortæller at han har 4 børn i Herlev

og ikke får skilsmisse og ikke kommer oftere

og når det brev kommer

så er det ikke let

at være enlig mor


Men det er heller ikke let at være det postbud

der skal smide brevet ind af sprækken

postbudet ved hvad der står i det

postbudet ved hvad der foregår i gaden

postbudet har set fyren køre væk så mange morgener

i sin lille beskidte grønne Peugeot


postbudet har sine anelser

og han ville så gerne skåne den enlige mor

men han er nødt til at passe sit job og smide brevet ind

ellers går det ud over hans familie

postbudet startede i sin tid muntert fløjtende på jobbet og glædede sig til at bringe folk breve


men efterhånden har han dårlig samvittighed over det

han synes ikke han bringer andet ud end skidt

han synes det hele er reklamer for det lokale supermarkeds trikinbefængte udsalgssvinekød

eller politisk propaganda eller rykkere

eller intetsigende idiotkort fra Mallorca

om at solen skinner og vinen er billig

og jeg bor bag det vindue der er afkrydset på hotellet på forsidebilledet

og postbudet synes ikke at det gør nogen stærkere eller klogere

og når man først har set i øjnene hvad det er man bringer ud

så er det ikke let at værepostbud


og postbudet ser misundeligt over på vinduespudseren

der står og blanker ruder i kareen overfor

og ønsker han var ham

men det er heller ikke let at være vinduespudser

og skulle stå der på en 10 meter høj stige og balancere med sæbe og klude og vand i al slags vejr

og det er endda ikke det værste

for så er der alle de varme og villige hjemmegående forstadshusmødre

der bare venter på en vinduespudser at forføre

for de har al den tid den enlige mor ikke har

og vinduespudseren kan komme ud for 16 til 18 af den slags på en almindelig arbejdsdag

og det er de færreste mænd der kan klare det

og så er det heller ikke let at være vinduespudser


Og det er ikke let at være avismand

det ser så let ud udefra

bladene ligger bare i en bunke på disken

og de koster stort set det samme

og kunderne siger selv om de vil ha’ BT eller Aktuelt eller Politiken

men når man så står der bag disken

så kan man ikke lade være med at se på de aviser

og de indeholder ikke andet end vold og mord og modbydelighed

og man synes det smitter

og man synes der lægger sig et stort gråt lag over en af vold og mord og modbydelighed

og man bare går rundt i det altid

og så er det ikke engang let at være avismand

og det er heller ikke let at være kunde og komme ind til en avismand

og skulle vælge mellem forskellige former for vold og mord og modbydelighed

fordi det er alt hvad der er at få

og det er heller ikke let at være journalist

og finde vold og mord og modbydelighed hver dag

for det er det eneste folk gider læse

og altid er der næsten ingen vold og mord og man skal helt ud i omegnen for at finde så meget som et knivstikkerdrama blandt fremmedarbejdere

så er det ikke let at være journalist


og det er ingen gang let at få en lejlighed i dag med den boligspekulation der er

og det er ingen gang let at være boligspekulant med det EkstraBlad der er

ikke let at være EkstraBlad med det BT

ikke let at være BT med de typografer

ikke let at være typografer med de fagforeninger

ikke let at være fagforening med det Socialdemokrati

og før i tiden ku’ man da i hvert afld blive luder eller trækkerdreng

hvis man ikke kunne klare andet

men nu har man den såkaldte frie kønsmoral

og det bevirker at alle mulige skruebrækkere kommer og blander sig til lavpris eller gratis

og så er det ikke engang let at være luder mere

det er ikke let at være nogen


og de der er nederst og gør det hårde og beskidte arbejde

de tænker så tit at det må da være let at være dem der er oppe

dem man ser på tv og færdes i ugebladenes blitzlys

og det er heller ikke let at være dem


det er ikke let at være Frank Sinatra og skulle ind på scenen i Las Vegas med et alkoholbombet baghoved

og skulle forsøge at huske ordene til yes sir, that’s my baby

mens mafiosoerne venter med maskingeværerne i kulissen

det er ikke let at være Muhammed Ali

og opdage at man vågner om natten ved at man trykker sig selv i hånden og siger vi er den største


det er ikke let at være Gustav Winckler og stå i Nustrup Forsamlingshus

og se det er regnfuldt og tåget og der kommer ikke til at gå noget fly i nat og der bliver ikke noget med at se

familien og det bliver det lokale missionshotel med bibelen i natskuffen

og så alligevel vende sig om mod publikum med et charmerende smil og synge

Gem et lille smil til det bliver gråvejr

det er ikke let at være Erhard Jacobsen

hvad nu hvis stemmebåndet knækker midt i en transmission

og hvad nu hvis Røde Mor holder op med at spille


det er ikke let at være Gasolin og hele tiden skulle indtage USA

det er ikke let at være Gasolin når Shu-Bi-Dua indtager Danmark

imens man forsøger at indtage USA

det er ikke let at være Shu-Bi-Dua og have indtaget Danmark

og vide at USA venter

det er ikke let at være Dronning Margrethe og skulle åbne en udstilling hver dag

og så begynder Klaus Rifbjerg ovenikøbet at drømme om en

det er ikke let at være nogen

det er ikke let for nogen

det er ikke let for nogen


og fordi det ikke er let for nogen

sker det så tit

at det bliver for meget

pludselig bliver det for meget for en eller anden

et postbud eller en popmusiker eller en portør

pludselig kan man ikke klare det mere

og det hele slår klik for en

pludselig ligner det hele en stor slimet paranoid sammensværgelse

hele livet igennem er man bare blevet proppet ud og ind af skoler og arbejdspladser som det passede andre

man har altid bare skullet bukke og skrabe bare for at betale og sige tak

man får lov til at sætte et kryds hvert fjerde år og i øvrigt er der ingen der spørger om hvad man mener med noget som helst

man skal bare være cpr-nummer og kanonføde og stemmekvæg og strøgfyld og bare stille op i køen

og det højeste man nogensinde får for det er 8 dage på Mallorca

og pludselig bliver det bare for meget

for man kan ikke klare det mere


man får paranoiaanfald

man ved de vil komme og hente en i sorte regnfrakker en tidlig morgen

man ved tyskerne lurer med maskingeværer på naboens tag

når som helst venter man at bomberne kommer sejlende ind af brevsprækken

det hele kokser sammen for en

man ville løbe skrigende ned til bartenderen på det nærmeste natværtshus og fortælle ham alt om alle sine

sorger og bekymringer siden man var 12 år gammel

hvis det ikke var fordi man vidste at så ville det blive for meget for bartenderen

for somme tider bliver det bare for meget

somme tider bliver det bare for meget

og man synes at alle madvarer i køledisken bliver forgiftede

og man synes at der bliver oprustet hele tiden

der bliver flere og flere bomber og mere og mere vold

og politikerne taler og taler bare

og somme tider kan man bare ikke klare det mere

man synes at hele verden består af ensomme og alkoholikere og narkomaner og ødelagte og forfulgte

og pludselig kunne man gå amok i blind aggression og gribe en springkniv og gå amok med den første den

bedste midt på et gadehjørne


for somme tider bliver det bare for meget

så bliver det bare for meget

somme tider bliver det alt, alt, alt for meget

mand